
Kransen fra juletræet blev lagt, vi tændte lys, satte gaver og var bare lige der hos Vera i en lille stund, først på eftermiddagen - juleaftensdag - omgivet af en stor del familiemedlemmer.. der er plads til tanker, ord, stilhed, tårer, smil og plads til at snakke om vores lille pige - denne stund er dyrebar for T og jeg og lægger ikke en "dæmper" på juleaften - tværtimod, det er som om den giver plads til at glæden også kan få fuld skrue - den gør at vi er i alle vores følelser - alle de følelser der bor i vores familie.. De følelser der popper op og nogle gange er længere væk.. Der er intet facit og der er ingen forventning om at alle tager med derop..
 |
Glimt fra granpyntningen i december |
 |
Et hjerte til Vera |