Hun er med mig hele tiden, og det vil hun være resten af vores liv.. hun er med i mine tanker forreste, eller i siden eller længere tilbage, dage og øjeblikke er forskellige.. hun popper op.. som i denne Disney Parade fra i sommers.. Hvor jeg tænkte på Vera, vores lille babypige, da denne paradevogn kørte forbi, jeg fik en lille klump i halsen, men også et smil på læben..
Det går pludselige op for mig, at jeg tror, jeg vil komme til at se hende for mig, som vores lille babypige, også om 3 år og 20 år.. Min fornuft siger mig, at hun nu ville kunne være over 9 måneder, og jeg har en sorg/savn over ikke at have en datter på 9 måneder nu, men med mine følelser ser og mærker jeg Vera som en lille pige på knap 3 mdr.
Mit indre billede af Vera vil garanteret være i forandring - gad vide hvordan det bundfælder sig med tiden?
