Min mormor fortalte mig igår for første gang, sådan rigtigt om hendes lillebror. jeg har altid vidst at hun havde 7 søskende, men at den en lillebror var død meget tidligt.. Jeg har aldrig hørt mere.. Men igår fortalte hun lidt mere om Viggo og hvor forfærdeligt det var at han døde..Jeg har indtil igår aldrig hørt hans navn, og ikke tidligere spurgtb om det..Min oldemor havde født Viggo hjemme.. noget tid efter fik de begge lungebetændelse og kom på sygehuset, hvor Viggo, var så syg at han døde og mormors mor (Mary)blev rask og kom hjem..
Sorg var ikke noget man snakkede om dengang, eller ihvertfald ikke i deres familie, men mormor fortalte for første gang hvor kede af det hendes mor og far havde været..
Det rørte mig meget.. også at mormor blev ved med at sige.. men man skulle jo videre og dengang var det naturligt at man mistede børn..
Men tænk engang at opleve den sorg og skulle leve videre uden snak og bearbejdelse...
Jeg oplever at efter vi har mistet Vera er der flere, man ikke anede havde været ude for store sorger, der pludselig betror en deres historie..
..og der er sorg gemt i mange historier.. ligesom der er glæde, lykke, håb osv..
Ja, mange gemmer på sorgfulde minder, som man ofte ikke ser.
SvarSletSå trist at tænke på hvordan man forholdt sig til det at miste førhen. Så meget der blev gemt af vejen... Det har helt sikkert ikke gjort det nemmere at bære.
Fint indlæg med stof til eftertanke :)
Tak!
Kh. Mirjam