..det svier langt ind i hjertet på disse mærkedage, i dag ville Vera være blevet 9 måneder. Jeg savner min lille pige. Da vi kort efter fødslen fandt ud af at vores lille skønne datter var alvorligt syg, blev tiden en anden, og der blev mange milepæle/ mærkedage i hendes liv, da hun blev 1 døgn, 1 uge, 2 uger osv.. Vi nød hvert sekund og var taknemmelig for hver ny dag.. (Der skete en helt vanvittig drejning af tilværelsen og en taknemmelighed der rullede ind over, at vi fik lov til at give hende tøj på, sidde med hende, have hende i bad, give hende sutteflaske. De selvfølgelige ting var ikke længere selvfølgelige men blev ganske særlige og fokus blev nuet og alle de små ting vi nåede og øjeblikke vi havde) Vores lille datter Vera var i verden i 89 dage.. Hun nåede at have to månedsdage, som blev markeret med flag ved døren til hendes stue..
Vera nåede at blive 1 måned, 2 måneder og næste 3 måneder..
 |
| 7. april 2010 - jeg blev meget rørt over det lille flag de havde stillet ved døren til Veras stue |
 |
| Vera 1 måned |
 |
| 7. maj 2010 - dagen efter min fødselsdag - flaget var rykket helt ind til næste dør |
 |
Vera 2 måneder
..jeg er dybt taknemmelige over at vi oplevede disse to store mærkedage.. men hvor ville jeg ønske at jeg vågnede op og det hele var en drøm.. og billedrækken kunne fortsætte og ikke stoppede her...
|
Kæreste Mette
SvarSletJeg ved ikke hvad det er, men hver gang jeg ser billeder af lille Vera så græder jeg. Måske er det fordi hun minder mig så meget om min egen lille Elisabeth som heller ikke fik lov. Hvad end det er så har hun rørt mig dybt. Jeg er glad for at have lært hende at kende gennem dine ord.
Kærlig hilsen og kram fra Sofie
PS: Tænk at personalet var så betænksomme. Det gør mig glad.
Kære Sofie..
SvarSletJeg oplever det samme når jeg er inde på Elisabets side, hun rør mig dybt, jeg har læst flere og flere ord om Elisabeth, i takt med at jeg kan rumme mere og mere..Det rør mig så meget at i tog hende med hjem og din beskrivelse af denne periode..Jeg er glad for at jeg kan begynde at kommenterer mere og mere og er dybt taknemmelig over at jeg har mødet Elisabeth og dig:)
Knus Mette
Kære Mette
SvarSletEndnu en gang fik tårene frit løb. Du skriver så smukt om Vera, og ord kan ikke beskrive hvor rørt jeg er. Jeg håber, at du kom igennem dagen igår med både tårer og smil ved erindringen om de gode stunder I nåede at have sammen i den alt for korte tid! Om en uge er min pige 9 måneder... og meget levende ... at sætte pris på livet får en helt anden betydning, når man får lov at få indblik i din historie. Tak for at jeg må læse med.
Kh. Mette
Hei! Jeg kom tilfeldigvis over din blogg. Jeg har opplevd det samme som deg- vår gutt ble født i februar 09- vi visste ingenting vi heller- og var flere måneder på sykehus- han ble åtte måneder. SÅ vakker Vera er- og så fint at du setter ord på hvordan du har det- jeg vet at det ikke er enkelt! Varm klem til deg!
SvarSletHej Mette
SvarSletSå fandt jeg dig tilfældigvis også her. En af de nærmeste dage vil jeg sætte mig og læse Veras lille liv. Dejligt at du gør det muligt.
1000 tanker
Susanne
Tusind tak for ordene til jer alle:)
SvarSlet@mette: Ja, jeg har altid været ydmyg overfor tilværelsen, men denne ydmyghed er vokset, selvom jeg ikke troede det var muligt og jeg sætter ekstremt pris på livet lige nu og her.
@ralfefarfars: Det gør mig ondt at i har oplevet at miste jeres lille søn - og også stod i uvisheden - Åh det kan nærmest ikke beskrives med ord hvor ondt det gør..at miste sit dyrbareste og uvisheden. Livet bliver aldrig det samme.
@susanne: Ja, jeg mærkede et behov for et sted der var Veras, hvor tanker, ord og billeder om min datter kunne få frit løb. Denne blog er ret ny, og jeg ser "Veras verden" som et sted der vil være i stadig forandring, der vil blive skrevet til, ændret og bearbejdet.. Jeg har ord og billeder til tusindvis af sider:) ..og det giver mening og luft at få tanker og ord ud..