Blomster pr. brev og varm kakao - det luner:)

I går, på Veras fødselsdag, ankom de fineste Blomster pr. brev, der havde rejst mange kilometer...

.. blomster og ord fra nogle ganske særlige mennesker - smuk og meget rørende tanke... Blomsterne kom med op til Vera i går eftermiddags...

..Det øs-pøsede ned da vi gik på fødselsdagsekspedition op til Veras gravsted - Det lille træ og paraplyerne gav dog fint ly - og kakaoen smagte dejligt...

En efter omstændighederne god, men selvfølgelig ekstrem hård og kontrastfyldt dag.. Men for os er traditionerne vi har skabt den bedste måde for os, lige nu,  at markere Veras dag på...

Morgenstund dagen før dagen :(

Var et smut på kirkegården ganske tidligt i morges, i dag d. 2. juni, bare mig, jeg nød at gå og nusse, nippe og rive... solens spæde stråler ramte mig og jeg kunne dufte og mærke at det bliver en varm dag...

Jeg nød at være lige der - I "nærheden" af min lille datter... som i morgen for et år siden trak vejret for sidste gang i mine arme... Åhhh hvor jeg savner hende... Hun skulle være lige her...

Der er så meget der er helt forkert og meget jeg ikke kan.. Men en af de ting jeg kan er at passe Veras lille plet og komme med blomster til Vera:) Det varmer en lille smule i det store rungende sviende savn og tomrummet i mit hjerte...

Det vokser og gror..

på Veras gravsted.. Jeg er vildt imponeret over hvor hurtigt det er gået.. siden den kolde dag i april hvor vi anlagde gravstedet... men mange timers sol - mange vandkandetårer og tusindvis af tanker..

..Og det er blevet lige som jeg havde i tankerne.. (selvom jeg ikke havde et klart billede - dette er meget svært når man bestemt aldrig har tænkt i gravsteder eller i sit vildeste mareridt tænkt at man skulle anlægge sin datters gravsted)... Men midt i det forkerte og meningsløse,  føles det rigtigt, Veras sted.. a'la Skovbunds-, eventyr-, pige- sted... Et sted med små finurligheder og miniature frodighed.. Et sted der er rart at være, hvis man kommer forbi som alf, eller mariehøne eller...

..men for f..... hvor ville jeg ønske at hun var her hos os, og at jeg kunne udleve min kærlighed til Vera her lige midt i hverdagen (som så ikke ville føles bombet i stykker).. Men sådan er det ikke.. Min kærlighed til Vera går gennem hjertet og gennem det jeg kan forme, vande og passe. På Vera sted.. Jeg oplever behovet for at komme på kirkegården meget svingende.. I øjeblikket kigger jeg dagligt forbi.. smutter lige op til Vera når drengene er puttet eller på andre passende tidspunkter... Jeg nyder at have et sted at gå hen - der er ganske særligt lige der på Veras sted.. og så er det rart at kunne sige at jeg lige smutter op til "Vera"...

Påske hos Vera

På Veras kirkegård - springer de fineste blomster op af græsset, i stenene osv..

Aftenstund - drengene er på ferie..

Lysende pinseliljer... smukt..

Nye "kommende" lyserøde stauder er plantet

Jeg synes det er dejligt at være på kirkegården om aftenen - der er en ganske særlig stemning
Det havde jeg aldrig troet jeg ville foretrække - men jeg føler mig tryg...
Vores 2. dejlige lille plet på denne jord..

Før og Efter

I går tog vi et nyt skridt til at anlægge Veras gravsted mere permanent - og vi var ikke i tvivl hjertet skulle omkranse hendes sted:)

FØR: Veras vintergravsted

EFTER: Et hjerte er blevet til:) skabt i kærlighed..

Et hjerte bliver til..

.. i går oppe hos Vera..

Ludvig var godt igang med den lille skovl

hjerteskabelonen:)

Der hamres, bankes og køres med traktor (på stenkanten)
Drengene var med en lille stund efter børnehave/skole..

Der bæres blomster - med tungen lige i munden

blæsende vejr og dramatisk himmel

Et hjerte er blevet til..
pludselig brød solen frem.. et øjeblik..

Mange mange tanker til Vera...

Det lille nye fuglebad... Drengene er vilde med at fylde det med vand:)

Tiden er ved at være inde..

inde til at anlægge Veras gravsted, mere permanent..
Vi er ved at være der både mentalt og mere praktisk hvor vi skal være - ved at have formet ideen, gennem mange tanker.. og vi har købt forskellige ting.. og lavet en skabelon..
Skabelonen og stenene ligger i Berlingoen.. Så nu sker det snart... Vi tager det næste skridt..

Glimt fra dagen i går..

Glimt fra d. 7. marts 2011 - dagen hvor Vera ville være blevet 1 år..

Det blev den smukkeste solskinsdag..

Morgenbesøg, bare T og jeg, imens vi stod der kom lyset pludselig - det smukkeste syn - meget rørende...

Drengene pyntede senere med perleplader og flag, vi drak varm kakao, spiste lyserøde muffins med familie, og var bare der sammen, i sorgen og kærligheden, der i solen, på Veras sted, på kirkegården - både med smil og tårer på kinden. 

I den flotteste solnedgang.. tændtes lys...
Himlen var bragende pink og usigelig smuk, denne mandag aften i marts, efter en af de første forårsdage, det kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det var der en ganske særlig grund til...

lyset brænder stadig:)

I eftermiddag var jeg forbi Veras grav.. Jeg blev rigtigt glad over at blive mødt af et brændende lys.. Det har brændt siden jeg tændte det i går ved middagstid.. En dejlig tanke, at hverken vind, rusk eller regn har slukket det..

glimt fra i går hos Vera..

Selvom det bare er en lille ting.. Blev jeg bare så glad over at se at det røde lys stadig brændte.. :)