17. november 2012

Tanker om Veras kiste..

..dukkede op i dag, da jeg fandt en lille orange filtblomst i en skuffe..
Det var ikke en hvilken som helst blomst, men en af de blomster der var i overskud fra den junidag for over 2 år siden hvor jeg pyntede Veras kiste med små filtblomster og bandt den lille bitte buket med forglem mig ej og andre små blomster fra vores have på det lille sølv kors på kisten..


Jeg blev ikke ked af det, da jeg fandt den lille filtblomst men fyldt med en glæde, ro og stolthed over at jeg netop den dag, for over 2 år siden, var i stand til at pynte den alt for lille kiste med de fine filtblomster.. Det var så rigtigt midt i alt det forkerte, at Veras kiste skulle være fin på lige akkurat denne måde - så ingen var i tvivl om at den gemte på en dyrbar skat - en lille pige elsket fra hun lå i maven til hun lukkede øjnene for sidste gang og stadig er elsket højt højt op til skyerne...




2. november 2012

En pose med en særlig sten:-)

En ny gravsten til Vera har længe været på tale, vi har ideer.. men er ikke helt parat til at tage springet.. måske fordi der er noget rigtigt over den gravsten drengene og jeg malede til Vera den dag i juni for over 2 år siden.. og måske fordi vi synes udtrykket passer rigtigt godt til en lille babypige - vores lille babypige:-)
Derfor blev stenen malet igen, for den trængte..
Den er blevet malet i samme stil.. Med sol, blomster hjerte og himmel.. For sådan er Veras sten.Den er genkendelig men alligevel ny.. med lidt flere ord og datoer.. For det har vi brug for..
Den er denne gang blevet lakeret og står nu ganske fin på Veras grav og lyser op i efterårsregnen...
Det er så dejlig,t at man selv bestemmer gravstenes udformning - det betyder utroligt meget for os:-)
Før (efter afrensning):
Stenen da den blev sat i juni 2010

En baggrund bliver til:
Færdigt resultat:
Glimt fra Veras gravsted nu:

Jeg samler altid blade i en pose og bærer den hen til den store skrældespand på kirkegården.. Meget sigende at det denne gang var en ønskebørn pose... smukt og dobbelt..