At forene de levende og døde...

Da vi stod i våbenhuset efter V's barnedåb sagde B og L - er det ok vi lige smutter om til Vera?.. Dejligt at de lige havde lyst til det... Vi havde egentlig ikke tænkt at vi skulle, eller ikke skulle forbi Vera netop på denne dag..Vi havde ikke lyst til at finplanlægge på den måde.. men se hvad dagen bragte.. Jeg havde en sølv sommerfugl og nogle hjerter i min lomme som blev arrangeret af drengene.. der blev som altid flyttet rundt på lidt ting og gjort fint.. Drengene er ikke så tit med på kirkegården.. men når de er det føler de sig meget hjemme..
Det var fint bare lige at være forbi Vera inden barnedåbsfesten fortsatte hjemme...

Der var blomster fra haven fra mormor og andre i familien.. og så stod den fineste blå guldsmed/sommerfugl ved hendes gravsten fra...? Nogle der har tænkt på Vera på denne dag.. jeg tror godt jeg ved hvem...

Det gør mig glad:-)

..og så er der det der er så svært.. at forene de levende og døde.. gøre plads til begge sider.. rumme lykke og savn.. og gå ud og ind af følelserne..
Det har været svært for mig at have barnevognen og lille V med op til Vera.. Det gik op for mig, for lidt tid siden. Jeg har haft det bedst med at være der alene.. og så skulle tingene planlægges, V skulle være "spist af" osv... og det blev tit lidt besværligt..
Nu er jeg begyndt at tage V med og forsøge at være i det hele... Det er godt til mig kan jeg mærke.. selvom jeg stadig synes det er tungt at skubbe barnevognen, det sidste stykke om til Vera... og det er ikke kun pga. den fysiske stigning...
Livet er en stor blanding og for vores vedkommende rummer det at have en lille prins i barnevogn og under vognen have blomster til hans storesøsters grav.. den søster der kunne have løbet ved siden af barnevognen nu....(i eventyrernes verden)