En engel på himlen

Jeg tror mere og mere på at følge mine tanker.. og gøre det jeg tænker, når det er muligt, uden altid at få alt til at passe og overveje flere gange.. Dette mønster gør jo at tiden går med tankerne om det jeg kunne eller det jeg har lyst til uden at jeg gør det jeg kan eller har lyst til... og det er jo åndsvagt..

Derfor rundede jeg dagen i dag af med at køre et lille smut op til Vera, lige der midt i solnedgangen.
Hun er tit i mine tanker og i dag på min fødselsdag mærkede jeg et par gange et særligt stik i hjertet, måske er det foranlediget af lyserøde blomster, pigefarvet bånd osv. Jeg savner hende, savner at have min datter her og det er bare sådan det er... Dette savn er en del af at miste og det kan ikke pakkes væk eller det kan det måske men det forsvinder ikke.. måske bliver det større og svier mere hvis jeg ikke flyver med når jeg kan....?

I dag fløj jeg med og det føltes godt - Jeg blev mødt af denne smukke himmel, med en svævende engel:-) smukt og rørende...

Da ældstesønnen så billedet sagde han, ej hvor det ligner en orkan! Jeg ser en tydelig glansbilledagtig engel...    Virkeligheden afhænger af øjnene der ser...