..Vi mistede Vera i den smukkeste solnedgang.. 1/2 år siden at vores verden brød helt sammen og 1/2 år siden at vi sent om natten kørte hjem fra Ouh.. med tårerne trillende ned af kinderne, Vi havde mistet vore datter, vi havde håbet og bedt for et mirakel...men hun klarede det ikke.
Vi kom hjem til vores store drenge, der var blevet puttet i vores seng, vi sov ikke meget, jeg kan huske at jeg kiggede på drengene, der sov trygt og tænkte at det var så barskt, at de skulle have den besked når de vågnede.. at deres lillesøster var død..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar