Savnet er enormt.. det ligger "lige indenfor" opmagasineret forrest i mit hjernebibliotek.. Jeg tænker "hele tiden"på Vera - eller det gør jeg selvfølgelig ikke.. men hun er hele tiden med og popper "frem og tilbage".. det er så svært at forstå at vores lille datter skulle være så syg, for syg til at komme med hjem og også for syg til, at være i denne verden.. Jeg er så glad for at være lige her, men jeg savner Vera. Savner min lille skønne datter. Jeg savner, at holde hende, kysse hende, dufte hende.. I morgen d. 3. december, er det et halvt år siden, at Vera døde, det føles, på den ene side, som om det var i går og, på den anden side føles det, som om det er meget længere siden.. Vera var i verden i 89 dage og der blev tiden en anden, minutter kunne føles som timer og dage kunne gå som minutter.. og det er som om noget af denne tidsopfattelse, er fulgt med og har ændret min verden..
Øjeblikke kan vare evigheder og nærværet er blevet meget intenst... Jeg nyder drengene helt ud til fingerspidserne, men i denne nydelse ligger også savnet, savnet til Vera og den hverdag vi skulle have haft lige her sammen med hende...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar