2010 vil altid være Veras år..

For mig vil 2010 stå for mig som Veras år. 2010 som blev et helt forkert år. Vi sprang ind i 2010 fuld af glæde og forventning om at vi lige om lidt var en familie på 5 herhjemme.. 2010 blev året hvor drømme og forventinger brast.. Året hvor vi fik lov at møde vores datter, men ikke kunne tage hende med hjem, Vi havde hende et forår, vi forsøgte at skabe en hverdag midt i splittelsen og i, at vi kun i små øjeblikke kunne være sammen som familie alle 5..
Selvom det er dybt forfærdeligt og ubærligt ikke at få lov til at beholde hende, er jeg dybt taknemmelighed for at vi fik lov at lære hende at kende.. og vi tager hende med resten af vores liv i vores hjerter..

Et øjeblik fra 4/4-2010 Vera og jeg.

2010 bliver aldrig glemt - det er det år der har føltes aller længst og samtidig er gået aller hurtigst..
Det var året hvor vi fik - havde og mistede vores lille datter.. og hvor jeg efterfølgende har holdt "Veras barsel", selvom man ikke har barsel når man mister et barn, men i mit hoved har det været Veras barse selvom hun ikke er her.. Det har været det eneste rigtige for mig, i respekt for mig selv, men ikke mindst i respekt for Vera - jeg har fået tid til at fordybe mig, tude, bare være og føle.. Og jeg har haft tid til at være der for drengene..

Nu er der 3 dage til at jeg skal ud i verden igen, den verden der for altid blev forandret d. 7. marts 2010.. Det har hele tiden været planlagt, at jeg skulle starte efter barslen på denne dag og at Torben så ville holde nogle måneder.. Jeg kan mærke at jeg glæder mig til at komme til at arbejde igen, selvom jeg ikke er i tvivl om at det bliver hårdt..

Jeg er dybt taknemmelig for min lille familie - os 4 her i huset og Vera i himlen.. Dybt taknemmelig for vores kærlighed og styrke.. og taknemmelig for at vi er omgivet af mange gode mennesker, der har været der og giver plads til at Vera er en del af vores liv. Taknemmelig for alle de ord, tanker, blomster og kærlighed vi har fået i løbet af året..
Jeg føler mig, så klar som jeg tror jeg kan blive, til at tage skridtet ud af 2010, fordi 2010 altid vil være en stor del af mig - det er i mig.. jeg er mor til Vera, min lille datter som aldrig bliver større, og som bor i himlen og i mit hjerte....2010 blev også det år hvor Vera fik en plads i familien, i os alle 4 og hverdagen selvom hun ikke er her fysisk.. Hun er vores Vera..
Og med denne følelse, vil jeg springe ind i 2011 med drengene og Torben ved min side og nyde øjeblikke......................................Godt Nytår til alle..