Et nyt år..en mærkelig følelse..

For et år siden gik jeg en tur rundt i vores lille by, forbi vores lille kirke - Jeg var gravid og var netop gået på barsel.. 

Idag gik jeg en tur rundt i vores lille by.. Men nu går jeg ikke forbi vores kirke, nu åbner jeg lågen og går "hjemmevandt" ind til Veras sted, vores sted.. Det er meget uvirkeligt midt i virkeligheden.. og  om 2 dage vender jeg tilbage fra min "barsel".. Men jeg har ikke nogen datter der skal starte i dagpleje.. Åh denne tanke smerter.. Men er for mig nødvendig at være i, i øjeblikke, for at kunne være i den hverdag jeg nu har...

I dag tittede sten, buketter og gran igen frem.. Det har været meget specielt at opleve at pynte graven, blive overmandet af sne, dage hvor "granenglen" igen dukker frem.. og så igen enorme snemasser..
og så idag på årets første dag.. skinnede solen og smeltede sig et godt stykke ned..

Åh hvor jeg savnede Vera i går, hun skulle have siddet på armen.. og sprunget med os ind i det nye år...