Det var så svært.. om ranglen på væggen..

..den anden dag hentede jeg familie ranglen.. Det har været så svært, da dette har været en tradition på min mands side af familien at det blev indgraveret før dåben.. af forældrene.. Farfar og farfars søster er de første der er skrevet på rangle og så følger, børn og børnebørn på begge sider..
Men hvad er det lige man gør når man pludselig bliver forældre på en helt forkert måde.. og ens barn dør.. tiden fløj og efter Veras død har ranglen bare hængt på vores væg.. uden hendes navn.. det har været så svært for mig.. og selvfølgelig skulle hendes navn på.. men det måtte blive i næste måned og sådan gik månederne.. og ingen andre børn har meldt deres ankomst til verden så ranglen har i fred og ro kunne hænge på væggen..
Jeg er ikke i tvivl om at det handler om bearbejdelse..
Nu skal Veras lillebror snart døbes og derfor er hans navnet blevet indgraveret.. sammen med  lillesøster Veras navn..
Og så gav det pludselig god mening..
Det var meget stort og følelsesladet at gå ned til guldsmeden og se Veras navn indgraveret mellem storebror L og lillebror V. hun er en del af min børneflok.. for 4 må være en flok:-)
Det var så dejligt at hente den nypudsede rangle med alle mine børn sammen med familiens børn.. De er alle 4 en del af familien:-)
.. det efterlader en god fornemmelse i maven...

Vera er en del af historien og vil blive nævnt og fortalt om til fremtidens dåbsforældre og børn..

Kaninen der stod på hovedet og den tilgroede have..

... visne blomster, mælkebøtter og ukrudt, afsvedne forårsblomster, blade, fuglebad uden vand osv... var hvad der mødte mig da jeg i aften kom op til Veras grav..  Hvornår jeg var her sidst? Ja, der var nok gået 14 dage.. men det plejer aldrig at se sådan ud!! Jeg plejer altid at blive positivt overrasket:)

Men denne aften i solnedgangens skær så det bestemt ikke indbydende og plejet ud.. det var ikke kun dårlig samvittighed der ramte mig mine tanker fløj også hen på områder jeg mindes på Assistens Kirkegården hvor statuetter, grave og træer er begroet med ikke plejede blomster.. Hvor stedet også signalerer at tiden er gået i stå... og hvor der også er smukke blomster midt i ukrudt:)

Jeg tændte stearinlys.. lod tankerne flyve op til Vera og fik hurtigt fjernet en stor del af ukrudtet og fik revet stenene udenom og straks ændrede graven igen karakter..
Stauderne er dog blevet ret vilde og kæmper om pladsen i den ene del af hjertet på graven og den anden del af hjertet er meget afsvedet og tørt/bart rundt om et nu opfyldt fuglebad...

Egentligt et godt symbol på mit indre lige nu og her, denne aften, før dagen i morgen d. 3. juni: Den ene del fyldt med frodighed, blomster og liv.. den anden side bar, udtørret og gold..

...Kaninen i Veras træ hang også på hovedet...

...men nåede at komme op og sidde trygt på sin gren igen, inden telefonen ringede, og der var en lille fyr der havde brug for sin mor... nu...

Mange følelser og tanker er på spil.. da det d. 3. juni, er 2 år siden Vera døde...
Dagen står så lysende klar, stærk og overmandende - fyldt med den dybeste sorg og stor stor kærlighed.

Jeg havde lyserøde blomster med op til Vera her i aften - blomster fra vores have til min lille datter...

Senere i dag (ja det er lige blevet d. 3. juni), når vi har sovet og vågner er dagen fyldt med besøg sammen med drengene hos dejlige mennesker, sammen med andre nære skønne mennesker... og det er sådan vi har det bedst på denne specille dag...

.. og når solen går ned i aften - sendes tanker op til den lille pige, vores elskede datter Vera, der fløj ud af vores arme i solnedgangen for 2 år siden...