23. juni 2012

Det var så svært.. om ranglen på væggen..

..den anden dag hentede jeg familie ranglen.. Det har været så svært, da dette har været en tradition på min mands side af familien at det blev indgraveret før dåben.. af forældrene.. Farfar og farfars søster er de første der er skrevet på rangle og så følger, børn og børnebørn på begge sider..
Men hvad er det lige man gør når man pludselig bliver forældre på en helt forkert måde.. og ens barn dør.. tiden fløj og efter Veras død har ranglen bare hængt på vores væg.. uden hendes navn.. det har været så svært for mig.. og selvfølgelig skulle hendes navn på.. men det måtte blive i næste måned og sådan gik månederne.. og ingen andre børn har meldt deres ankomst til verden så ranglen har i fred og ro kunne hænge på væggen..
Jeg er ikke i tvivl om at det handler om bearbejdelse..
Nu skal Veras lillebror snart døbes og derfor er hans navnet blevet indgraveret.. sammen med  lillesøster Veras navn..
Og så gav det pludselig god mening..
Det var meget stort og følelsesladet at gå ned til guldsmeden og se Veras navn indgraveret mellem storebror L og lillebror V. hun er en del af min børneflok.. for 4 må være en flok:-)
Det var så dejligt at hente den nypudsede rangle med alle mine børn sammen med familiens børn.. De er alle 4 en del af familien:-)
.. det efterlader en god fornemmelse i maven...

Vera er en del af historien og vil blive nævnt og fortalt om til fremtidens dåbsforældre og børn..

3 kommentarer:

  1. Åh, så smukt og så rigtigt. Nogen gange er der en mening med at tingene tager den tid de tager. Det er en smuk tradition I har og så kunne jeg ikke lade være med at bemærke hvor fint lillebrors navn kom efter søster Veras smukke navn. Tillykke med dåben! :-)

    SvarSlet
  2. Sidder helt og tuder efter at ha læst dit rørende indlæg. Og sådanne situationer kommer der nok flere af. Vera er borte, men ikke glemt - hvor flot. SNØFT

    SvarSlet
  3. Tak for kommentarer:-) det betyder rigtigt meget:-)

    SvarSlet