En engel på himlen

Jeg tror mere og mere på at følge mine tanker.. og gøre det jeg tænker, når det er muligt, uden altid at få alt til at passe og overveje flere gange.. Dette mønster gør jo at tiden går med tankerne om det jeg kunne eller det jeg har lyst til uden at jeg gør det jeg kan eller har lyst til... og det er jo åndsvagt..

Derfor rundede jeg dagen i dag af med at køre et lille smut op til Vera, lige der midt i solnedgangen.
Hun er tit i mine tanker og i dag på min fødselsdag mærkede jeg et par gange et særligt stik i hjertet, måske er det foranlediget af lyserøde blomster, pigefarvet bånd osv. Jeg savner hende, savner at have min datter her og det er bare sådan det er... Dette savn er en del af at miste og det kan ikke pakkes væk eller det kan det måske men det forsvinder ikke.. måske bliver det større og svier mere hvis jeg ikke flyver med når jeg kan....?

I dag fløj jeg med og det føltes godt - Jeg blev mødt af denne smukke himmel, med en svævende engel:-) smukt og rørende...

Da ældstesønnen så billedet sagde han, ej hvor det ligner en orkan! Jeg ser en tydelig glansbilledagtig engel...    Virkeligheden afhænger af øjnene der ser...

Vera 3 år

Tænk i dag er det 3 år siden vores elskede lille datter kom til verden, dagen i dag har været kold og blæsende.. B er sikker på at vinden er der fordi Vera puster lys ud i himlen...
Morgenfødselsdagspandekager og tanker til Vera - ellers har dagen været hendes men på en hverdagsagtig måde og det har passet os alle godt... Blomsterne kom op til Vera i smukkeste forårssolskin i går så hun havde dem lige fra morgenstunden...

Når man dør håber jeg at alle lever videre i andres hjerter... (Citat fra 2.klasses hæfte om døden).

...det gør Vera og ikke kun i vores... Det betyder så usigeligt meget...

God jul Vera

Kransen fra juletræet blev lagt, vi tændte lys, satte gaver og var bare lige der hos Vera i en lille stund, først på eftermiddagen - juleaftensdag - omgivet af en stor del familiemedlemmer.. der er plads til tanker, ord, stilhed, tårer, smil og plads til at snakke om vores lille pige -  denne stund er dyrebar for T og jeg og lægger ikke en "dæmper" på juleaften - tværtimod, det er som om den giver plads til at glæden også kan få fuld skrue - den gør at vi er i alle vores følelser - alle de følelser der bor i vores familie.. De følelser der popper op og nogle gange er længere væk.. Der er intet facit og der er ingen forventning om at alle tager med derop..  

Glimt fra granpyntningen i december

Et hjerte til Vera