Jul hos Vera

Der har stået stauder i blomst hos Vera lige indtil starten af december, så granpyntningen blev lidt senere i år:) Det var bare T og jeg en frostkold formiddag:)

Hver grankvist er lagt med masser af tanker og kærlighed - til vores lille Vera.

Selvom tiden gør at Vera får en mere stabil plads i hjertet - flår og river sorgen og savnet stadig i øjeblikke - savnet over at hun ikke er hos os lige her og vi også skulle tænke i julegaver fra BR til hende.. og ikke købe "julegaver" i form af granbundter til graven...

Kære Vera - du er elsket og savnet og selvom hverdagen igen er blevet noget vi holder af og som nærmer sig den der var engang - er alt forandret og du er med i det hele:)

Allerehelgens gudstjeneste

...Var til den smukkeste gudstjeneste i vores lille kirke i dag, mig og drengene... Vores præst er bare ganske særlig, hun døbte og begravede Vera - og  hun rammer mig det helt rigtige sted.. og så er der plads til drengene - plads til at være brødrene til Vera.. Plads til at være i kirken og det skaber ro:)
Allerhelgens gudstjenesten er bare ganske særlig og meget smuk - at mindes dem vi har mistet.. Alt var så anderledes end sidste år.. Stærkt - men sorgen og savnet sad et andet andet sted i kroppen - Jeg nød øjeblikket - stilheden - salmerne og at sidde med mine skønne drenge og bare være lige der...
Vi tændte lys og stillede perleplader hos Vera.. og så stod den ellers på lego, kort og kanelsnegle:)

Morgenstund dagen før dagen :(

Var et smut på kirkegården ganske tidligt i morges, i dag d. 2. juni, bare mig, jeg nød at gå og nusse, nippe og rive... solens spæde stråler ramte mig og jeg kunne dufte og mærke at det bliver en varm dag...

Jeg nød at være lige der - I "nærheden" af min lille datter... som i morgen for et år siden trak vejret for sidste gang i mine arme... Åhhh hvor jeg savner hende... Hun skulle være lige her...

Der er så meget der er helt forkert og meget jeg ikke kan.. Men en af de ting jeg kan er at passe Veras lille plet og komme med blomster til Vera:) Det varmer en lille smule i det store rungende sviende savn og tomrummet i mit hjerte...

Det vokser og gror..

på Veras gravsted.. Jeg er vildt imponeret over hvor hurtigt det er gået.. siden den kolde dag i april hvor vi anlagde gravstedet... men mange timers sol - mange vandkandetårer og tusindvis af tanker..

..Og det er blevet lige som jeg havde i tankerne.. (selvom jeg ikke havde et klart billede - dette er meget svært når man bestemt aldrig har tænkt i gravsteder eller i sit vildeste mareridt tænkt at man skulle anlægge sin datters gravsted)... Men midt i det forkerte og meningsløse,  føles det rigtigt, Veras sted.. a'la Skovbunds-, eventyr-, pige- sted... Et sted med små finurligheder og miniature frodighed.. Et sted der er rart at være, hvis man kommer forbi som alf, eller mariehøne eller...

..men for f..... hvor ville jeg ønske at hun var her hos os, og at jeg kunne udleve min kærlighed til Vera her lige midt i hverdagen (som så ikke ville føles bombet i stykker).. Men sådan er det ikke.. Min kærlighed til Vera går gennem hjertet og gennem det jeg kan forme, vande og passe. På Vera sted.. Jeg oplever behovet for at komme på kirkegården meget svingende.. I øjeblikket kigger jeg dagligt forbi.. smutter lige op til Vera når drengene er puttet eller på andre passende tidspunkter... Jeg nyder at have et sted at gå hen - der er ganske særligt lige der på Veras sted.. og så er det rart at kunne sige at jeg lige smutter op til "Vera"...

Solen faldt på Vera..

I vores ene badeværelse - denne aften.. Lige i det øjeblik hvor den er ganske stærk:)

Påske hos Vera

På Veras kirkegård - springer de fineste blomster op af græsset, i stenene osv..

Aftenstund - drengene er på ferie..

Lysende pinseliljer... smukt..

Nye "kommende" lyserøde stauder er plantet

Jeg synes det er dejligt at være på kirkegården om aftenen - der er en ganske særlig stemning
Det havde jeg aldrig troet jeg ville foretrække - men jeg føler mig tryg...
Vores 2. dejlige lille plet på denne jord..

Et dejligt møde...

I dag mødte jeg pludselig en ganske særlig sygeplejerske.. En sygeplejerske der har en ganske særlig plads..
Jeg var ved at købe gave til min bror, da hun pludselig stod lige foran mig..

Denne  sygeplejerske er ganske særlig...Et meget empatisk og dejligt menneske..
...og så var det hende der var Veras sygeplejerske.. den aftenvagt i juni.. på H5
hvor Vera trak vejret for sidste gang... og vi mistede hende i den smukkeste solnedgang.. Hun var der nærværende, når der var behov for det og "som en flue på væggen" og usynlig når der var behov for dette..

Hvor var det skønt, at kunne give hende et knus her knap 1 år efter denne dag vi aldrig vil glemme..
..At kunne kigge hende i øjnene og sige Tusind tak fordi hun var der og fordi hun er den hun er..